Individuel psykoterapi

Individuel psykoterapi

For mig handler udvikling om indsigt og ikke om at lave sig selv om. I individuel terapi vil jeg derfor støtte dig i at undersøge, hvad der er på spil for dig, hvilke mønstre du har med dig og hvordan det påvirker dine nuværende relationer. Dette for at du igennem en større indsigt i dig selv, i højere grad kan træffe bevidste valg om hvad du vil i dit liv generelt og i de relationer du har og indgår i.

Jeg tror på der skal forskelligt til at hjælpe forskellige mennesker og inddrager metoder afhængigt af hvad du vil arbejde med. Jeg er inspireret af hvordan heste kan assistere os i forståelsen af os selv, at finde ro og komme i kontakt med os selv og de følelser, der er på spil. Jeg inddrager derfor også hestene i mit terapeutiske arbejde og bruger faciliteter i nærheden af Gundsø Magle. 

Eksempler på temaer kunne være:

  • Lavt selvværd og manglende oplevelse af, at du er god nok
  • Støtte til større selvaccept og selvomsorg
  • Skyld og skam – den hårde indre dommer
  • Akut krisehåndtering
  • Sorg og tab
  • Svære opvækstvilkår, som udfordrer din nuværende relationer
  • Konflikter i dine relationer – såvel til partner, familie, voksne børn eller venner
  • Oplevelse af at det er svært at være i livets vilkår generelt
  • Støtte til at finde dit ståsted i en konkret svær situation